beatværkstedet en ny workshop

Beatværkstedet

Beatværkstedet er en ny måde at lave rytmeworkshops med børn og voksne på.

Workshoppen kombinerer en traditionel stomp-workshop med programmering af elektroniske beats og spil på samplere, computere og iPads. Børn har en daglig og intuitiv tilgang til computere, tablets og smartphones og kan sagtens gå direkte i gang med at lave musik på disse elektroniske dimser.

Man lærer først grundlæggende redskaber til at opbygge og spille rytmer sammen på krop, stemme og stomp-instrumenter, og dernæst lærer man at programmere musik på iPad og computer, manipulere den live og spille til på elektroniske trommer.